torsdag den 13. marts 2008

Facebook - her står jeg af


Marianne og Tina - jeg laver IKKE ugens opgave. Her må jeg bekende, at det bliver for grænseoverskridende. Jeg er nok paranoid, men hvad med begrebet "stolen identity"? Jeg kan godt være bekymret for, hvad folk, og her tænker jeg på den yngre generation, kan lægge på såden en hjemmeside. Nå, alderen trykker på dette område, men heldigvis så er jeg lykkelig uden den vinkel.

Da vores projekt er nået til vejs ende, vil jeg også være med blandt de kolleger, som uddeler ros til vores tålmodige lærer. Det har været rigtig sjovt at deltage i. Det er en god måde at lære tingene på. Jeg gør gerne i noget der ligner i fremtiden.

Som en afslutning på musiktipsene, så vil jeg hilse foråret velkommen med et vidunderligt stykke musik, som i den grad er inspireret af forårets kommen. Det er orkesterstykket " The lark ascending" ( lærken stiger til vejrs ) af Ralph Vaughan Williams. Hør bare hvor den soloviolin lyder som lærkens triller!

fredag den 7. marts 2008

Leksikon for folket


Wikipedia er fantastisk. Som bibliotekarer kan vores kildekritiske holdning nok komme på arbejdet, men det er da bedre vi forsøger at dele viden imellem os, end at gøre noget der er værre ! Jeg foretog et opslag i den danske del på en af mine absolut yndlingssanger og musiker - Donny Hathaway. Der var selvfølgelig ikke noget i den danske, men på den engelske var det en sand fornøjelse, og jeg fik en del mere at vide, end jeg vidste på forhånd - , især i "privat sfæren". Hvem hans kone var og hans døtrers navne m.v.

Hvis I ikke kender Donny Hathaway, som kom straks hen i Musikafdelingen og lån Live. Det er den bedste liveindspilning i mine ører. Ellers er Netmusik fyldt med hans mesterværker. Hør bl.a. duet med Roberta Flack. You've got a friend.

torsdag den 6. marts 2008

Jeg tænker på kage, is, desserter og chokolade


Har kastet mig over del.icio.us og ordet får mig til at tænke på alle de søde sager, som man netop længes efter, når urets viser rammer 15. Men her taler vi om noget andet at lægge sine favoritsider ind. Systemet virker til at være spændende, at man hurtigt kan bookmarke noget interessant ude fra cyberspace.
Lyt forøvrigt til musikken fra den vidunderlige franske film "Chocholate".

torsdag den 28. februar 2008

Youtube overflødighedshorn


Som I kan se så har jeg bare plottet flere videoglimt på min blog. Radioen har jeg ikke fået op at køre endnu, så her her Eddie Palmieri i fin form og som en ekstra perle, vores iøjeblikket yndlingssang i Musikafdelingen Sam Cooke's " A change gonna come". Skrevet i 1963 set i lyset af den store borgerrettigshedskamp i USA, hans egen sorg over mistet søn, og med dyb inspiration fra "The white kid Bob Dylan "Blowin' in the wind". Mon the change is going to come i USA ?

onsdag den 27. februar 2008

Clair de lune


Månen lyser som bekendt, når det er allermest mørkt. Således atter god hjælp fra min "guru " som jo betyder lærer, Mette. Man skal klikke på den ønskede video, dernæst toner det fortryllede ord "embed" frem og den lange url dukker op. Nu blev jeg helt modig, for min video var for stor. Så jeg prøvede også at ændre i urlen. Jeg er ganske stolt!

Øv øv øv.... det gik i kludder


Troede lige min hjerne var klar til at optage ny viden efter ferie, men ak. Det gik dårligt med med radioforsøget fik hele tiden besked om " not enough space on this radio station". Så tænkte jeg, nu springer jeg det over og tager videoen. Men på youtube kunne jeg sku... ikke finde ordet embed. Mette viste mig en anden måde ved blot and finde vidoen og trykke på share og dernæst kopiere urlen derfra. Urlen lagde sig godt nok fint på min blog men den kan ikke aktiveres. Mon det atter er min pc, som laver kludder? !

Jeg havde ellers glædet mig til at dele ud af mine musiktips. Radioen skulle være fyldt med den puertorikanske pianist Eddie Palmieris troldmandskunst på tangenterne. Har præget New Yorks såkaldte salsascene i mange år og vandt som den første i 1976 en grammy med pladen " Sun of latin music ". Hør den. Du har aldrig hørt et sådant klaverspil før!

Mit valgte videoklip er med den legendariske violinist David Ojstrakh som spiller det sublime stykke musik af Debussy " Clair de lune".

onsdag den 13. februar 2008

Husk romantisk musik i morgen


Jeg ved godt vi har fri i denne uge, men jeg synes faktisk det er sjovt at benytte mig af bloggen. Jeg elsker jo at tipse jer til noget musik.
I anledning af den elskede eller forhadte Valentines Dag, så kan vi også levere varen. Vi har indkøbt en serie med titlen "...... for lovers". På denne onsdagsvagt spiller jeg "Bossa nova for lovers". Kom ned i gear med de kendte bossa novas med bl.a. Jobim, Atrud Gilberto, Joa Gilberto, Stan Getz m.v.
Og Marianne - gid det var lige så smidigt at fodre bibliotekets hjemmeside (suk).